top of page

 

Levring Efterskoles vision og værdigrundlag

 

Vision: 

Levring Efterskole vil forberede unge til livet gennem dannelse, læring og tilegnelse af viden og færdigheder. 
 

Fællesskaber står centralt i tilegnelsen af færdigheder og normer i det nære og i samfundet, hvor accept af sig selv, andre og aktiv deltagelse er vigtige grundsten. De unge skal kunne træffe selvstændige valg på et oplyst grundlag for på den måde at kunne indgå i fællesskaber og demokratiet. 

  

 

Værdigrundlag:  

Levring Efterskole bygger på værdierne: Fællesskab og Samarbejde. Vi tror på, at livet skal leves i fællesskaber, hvorigennem vi finder og får værdi. Det er, når vi er sammen om at skabe, danne og udvikle, at vi oplever mening og motivation.  

 

På Levring Efterskole er vi optaget af både den enkeltes og gruppens læring og trivsel. Trivsel er også at kunne mestre, når noget er svært - og her er dialog og samarbejde vores fælles redskaber.  

 

Det er vores mål, at vores elever oplever vigtigheden af at være og tage del i fællesskaber. Vi samarbejder med vores elever om, hvordan vi hver især må og kan bidrage til og tage initiativer i eksisterende og nye fællesskaber og på den måde også udvikle den enkeltes personlige, sociale og faglige potentiale. På Levring Efterskole møder eleverne voksne, som tager del i og ansvar for dette arbejde. 

 

Vi ser forskellighed som en styrke og derfor er alles bidrag vigtige. På Levring Efterskole arbejder vi kontinuerligt med at udvikle små og store fællesskaber og samarbejder på mange niveauer - i f.eks. fag, linje, gymnastik og familiegruppe.  

 

 

 

Uddybning af vores værdier: Fællesskab og Samarbejde 

Fællesskab er en positiv værdi, som samtidig har en modsætning i den positive værdi Individ. Det samme gælder med værdien Samarbejde overfor værdien (at være) Selvstændig.  

 

     

 

På Levring Efterskole tager vi i ord og handling afsæt i værdierne Fællesskab og Samarbejde og anerkender samtidig vigtigheden af Individ og Selvstændig. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i og prioriterer virksomhed og aktiviteter, der fordrer fællesskab og samarbejde. 

 

Vi tror på, at fællesskab og de anstrengelser, man gør sig for at være medskabende i små og store fællesskaber, styrker individet, ligesom vi er af den overbevisning, at samarbejde styrker udviklingen af selvstændige kompetencer og meninger.  

 

I praksis er det altid med dialogen i centrum, når vi danner og uddanner vores elever. Så selvom de modsatte værdier Individ og Selvstændig ikke er de værdier, der sætter retning i hverdagen, så kan de sættes i spil for at nå mål for den enkelte. 

Der kan nævnes som eksempel, at hvis en elev endnu ikke er klar til at være i et fællesskab på samme betingelser som de øvrige elever, så kan vejen dertil tage udgangspunkt i den enkeltes udfordringer for over en given tid trinvist at nå til, at eleven kan deltage i et fællesskab på samme vilkår som kammeraterne. 

Vi vil Samarbejde og Fællesskab, og vi tror på, at det giver eleverne de bedste forudsætninger for at gå videre ud i ungdomslivet og ungdomsuddannelser.  

 

––– 

 

Vil du høre mere om Levring Efterskole?

Ring på telefon 86 88 18 33

Skærmbillede 2025-01-15 kl. 09.35.49.png
Levring Efterskole, Idræt og Life Performance. Fodbold for drenge, Fodbold for Piger, Håndbold for piger, Spring, Fitness, Dans, Adventure Sport, gymnastik, musical, udenlandsture, venner

Anna Gaardboe

Tidl. elev på Levring Efterskole

JEG ER BLEVET

BEDRE TIL AT

TRÆFFE MINE EGNE

BESLUTNINGER.

bottom of page