SPRING
Spring
På springlinjen arbejder du fokuseret med at udvikle dig som springer – uanset niveau. Du undervises af nogle af Danmarks dygtigste springere. Du er springelev i et moderne springmekka med nedgravede trampoliner og springgrave.
På springlinjen udvikler du din tekniske og fysiske formåen. Derudover arbejder du med dit mentale overskud og dit mod. Den intensive træning og det skarpe fokus gør dig til en bedre springgymnast.
Du lærer grundlæggende teknikker, som er en forudsætning for at kunne mestre større spring og udfordringer, som giver sug i maven og luft under vingerne! Fra kraftspring og flik-flak til dobbeltsalto og full-full.
Du bliver udfordret med udgangspunkt i dit niveau og dine ambitioner. Springlinjen er for alle – begge køn, begyndere og rutinerede. Vi oplever forskelligheden som en styrke – både i et træningsperpektiv og socialt.
Moderne faciliteter og skarpe undervisere
Undervisningen foregår i vores lækre hal, hvor vi har to indbyggede springgrave og to stortrampoliner i gulvet samt en fasttrack (trampolinbane). Du undervises af nogle af Danmarks dygtigste springere og trænere.
Deltag i konkurrencer og opvisninger i hele landet
På springlinjen deltager du som springer i skolens opvisninger, og du har mulighed for at deltage i konkurrencer i løbet af året.
Linjetur til udlandet
Vi tager på linjetur til udlandet, hvor både det sociale og det træningsmæssige får ekstra fokus. Sammenholdet på linjen styrkes, og vi får fede oplevelser sammen.
Linjeturen er naturligvis inkluderet i skolepengene.
Fysioterapeut
Vi har på skolen tilknyttet fast fysioterapeut klar til at hjælpe dig. Læs mere om forebyggelse af skader, og se hvordan du kan blive fysisk klar til en aktiv hverdag på springlinjen her.
–––
Vil du vide mere om Levring og springlinjen?
Ring på telefon 86 88 18 33
LINJETUR TIL
Italien
Denise Petersen
Elev på springlinjen